HURRA så lykkedes det :o) Jeg kom nogenlunde igennem alle 23 ting.
Jeg har løbende evalueret hver eneste ting undervejs, så dette bliver en overordnet evaluering.
Hvilken eller hvilke opgaver synes du bedst om?
Jeg holder meget af Facebook og er også glad for min IGoogle, selvom jeg ikke bruger den så meget. Så synes jeg egentlig også, det har været sjovt at skrive denne blog og sætte billeder mm. på.
Er der nogle af de 23ting du kan bruge - også fremover?
Facebook bruger jeg jo dagligt (og gjorde i forvejen). Derudover kommer jeg nok til at støde på Netlydbog, MP3-lydbøger, Youtube og Filmstriben (hvis den bliver til brug hjemme). Rss-feeds via IGoogle er også godt - jeg glemmer bare at bruge det.
Er der noget specielt der har overrasket dig - enten i tingene eller din egen tilgang til det?
Jeg blev efterhånden bedre til at læse jeres vejledninger - efter jeg ved de første ting bare selv udforskede og kom vidt omkring. Så fint med jeres gode vejledninger.
Er der noget i forløbet du synes kunne have været anderledes?
Der har i nogle perioder været mange ting, men fint, at man bare selv kunne passe det ind, når der var plads i tidsplanen. Ærgerligt at der ikke er så mange, der har opdateret deres blogs. Jeg har fulgt med i mange blogs, men kun få har skrevet jævnligt.
Ville du deltage igen , hvis et lignende forløb ville blive tilbudt?
Helt sikkert :o)
TAK FOR DENNE GANG!
onsdag den 7. oktober 2009
Ting 22 - Twiter
Ja, jeg fik da oprettet en profil, men jeg kunne ikke finde nogle af dem, som jeg vidste var på Twitter. Søgte på Obama bare for at se, om søgefunktionen virkede. Det gjorde den, men har ikke tid og lyst til at skulle følge med flere steder. Har rigeligt i Facebook :o)
Ting 21 - Google Docs
Så fik jeg afklaret et mysterium. Jeg fik en mystisk mail fra Birgitte Juhl for nogle uger siden. Den var havnet i spam-mail i min hotmail og så så mystisk ud, at jeg var ved at slette den... Men det viste sig at være et forsøg fra Google Docs, og jeg har nu tilføjet lidt i Birgittes dokument. Jeg har også selv oprettet et dokument, men har nok ikke brugt så lang tid på det og heller ikke delt det med andre. Hvis det man forsøger at dele havner i Spam-mail, synes jeg ikke det er så smart og i øvrigt gik hele siden ned midt i det hele og lukkede alle mine åbne browser-vinduer. Så lige nu er jeg ikke så imponeret, men kan godt se det smarte i det. Jeg har også fået Google Docs tilføjet til min IGoogle.
Ting 20 - Del.icio.us
Så kom jeg igang igen, med de sidste ting... Jeg har nu oprettet en konto hos Del.icio.us og oprettet et par foretrukne links. Tror nu ikke, det er noget, jeg kommer til at bruge. Jeg har min lille linksamling på IGoogle, som jeg synes er lidt mere overskuelig (og som jeg iøvrigt heller ikke bruger ret tit). Der er vist ikke voldsomt mange danske brugere af Del.icio.us... Jeg tilføjede Facebook.dk og det var der kun 29 andre brugere, som havde gjort. Til sammenligning havde 42057 tilføjet Facebook.com. Der var sjovt nok én anden person, som havde tilføjet min datters blog - men jeg kunne ikke rigtig se, hvem det var.
onsdag den 16. september 2009
Ting 19 - Filmstriben
Så har jeg også været et smut omkring filmstriben og set de første minutter af Aben Osvald (kan ikke mindes at have set den før) og Bennys Badekar. Kan nu bedst se formålet med siden, hvis man kunne se filmene hjemmefra. Jeg tror, det er de færreste, der kommer til at sidde på biblioteket og se en film - selvom det er kortfilm. Der skal i hvert fald laves god pr for siden.
Ting 18 - Youtube
Jeg fandt lige en video af, hvad jeg foretog mig i weekenden. Så jeg er faktisk selv med (til venstre over nodestativet) i det syngende kor af glade gospelsangere fra Kolding Gospelfestival 2009. Youtube er jo både til sjove hjemmevideoer, musikvideoer mm. Jeg vil nok mest komme til at bruge det sådan, at når andre linker til en video, ser jeg nogengange med.
fredag den 28. august 2009
Ting 17 - Podcast
Så har jeg været inde på musikbiblioteket.dk og høre 1 minut af et potcast fra programmet Hørbar. Derefter var jeg inde på Danmarks Radio. Her hørte jeg lige det første kapitel af Alle vi børn i Bullerby. Jeg er jævnligt inde på DR for at se især børnefjernsyn, så det har jeg prøvet nogle gange. Selv min datter Ida på knap 3 kan selv finde ud af at starte for det :o)
Abonner på:
Opslag (Atom)